WHAM - PAINTING AND BEYOND
There are no translations available.

/ 30. maj - 28. juni 2009

 

Wham – Painting and Beyond er en udforskning af det grundlag som en række samtidige maleriske praksisser bygger på. Hensigten med udstillingen er at sætte fokus på fladen, stoffet, formen, farven og strukturen, samt ikke mindst på beskuerens tilgange til maleriet.
WHAM_fasade   De deltagende kunstnere er udvalgt på baggrund af særlige kvaliteter i deres arbejde, kvaliteter som har betydning for udviklingen af et aktuelt maleri, på trods af eller måske netop i kraft af at deres arbejde langt fra altid bekræfter konventionelle ideer om hvad maleri er og kan.
De ideer og tanker, der gennemstrømmer de udstillende kunstneres værker, kommer fra maleriet, og dét uanset om der males i klassisk forstand eller om der anvendes industrielt og hverdagsagtigt materiale.

Kendetegnende for disse kunstnere er en direkte og klar tilgang til det at udføre et kunstværk. Ideen bag er afgørende - uden at der nødvendigvis er tale om konceptkunst - og fremstår klart i det endelige resultat, bl.a. i og med at processen, udførelsen og opbygningen af værket er fuldt synlig og tilgængelig. Dette grundlag for at lave kunst kan opfattes som en malerisk kvalitet, og måske ligefrem som en malerisk tilgang.


Udstillingen viser værker, der undersøger, hvad der f.eks. sker, når maleriet breder sig ud i og, på mere eller mindre konkret vis, indtager rummet, meget lig hvad installationskunst har gjort tidligere. Det er dog ikke værker, der ligesom visse installationer glider i ét med udstillingsrummet. De udstillede værker har derimod samme karakter som maleri og ting og kan flyttes og installeres fleksibelt, altid åbne for det specifikke udstillingsrums form og karakter.


Ophøjningen af værket har ikke været målet. Tværtimod understreges på forskellige måder en gensidig påvirkning mellem rum og værk. Gennem benyttelsen af installationens form og virkemåde mindskes den karakter af ophøjet fremmedlegeme, som er typisk for traditionelt maleri.
Helt konkret kan det ses, når flere af udstillingens kunstnere bruger materialer som tape, glasplade, tekstiler, persienner, møbler eller simpelthen lys, som ud fra et meget traditionelt syn på maleri kunne opfattes som erstatninger for lærred og maling. For denne gruppe kunstnere er sådanne materialer imidlertid ikke erstatninger for noget andet, men helt enkelt potentielle materialer blandt flere (maling inklusive), materialer egnede til produktion af maleri på en direkte og simpel måde. Velkommen til Wham – painting & beyond


DELTAGENDE KUNSTNERE:
John Armleder (D), Peter Bonde (DK), Kristina Bræin (N), Simon Callery (GB), Claus Egemose (DK),
Peter Holm (DK), Ellen Hyllemose (DK) , Claus Jensen (DK), Freddie Lerche (DK), Gerold Miller (D)
John Nixon (AU) , Julian Opie (GB), Torgny Wilcke (DK).

Udstillingen er kurateret af Torgny Wilcke og Peter Holm.

_MG_9758  
_MG_9708  
Nixon__Armleder  
torgny-wilcke-og-ellen-hyll  

 

statens_kunstraad_logo-web bku
bf

   
       

 

EXHIBITION PHOTOS

web anders bonnesen.jpg
 
 
Banner