Koloristerne 2008
There are no translations available.

 

 jørgen tekh hansen    leif lage 

 Jørgen Teik Hansen                           Leif Lage                                          

 

nana hertoft  svend allan sørensen

Nanna Hertoft                                  Svend Allan Sørensen

Koloristerne 2008

Følgende kunstnere udstiller:
Søren Ankarfeldt, Martin Berge, Svend Danielsen, J. P. Groth-Jensen, Jens Peter Helge Hansen, Jørgen Teik Hansen, Ole Heerup, Peter Hentze, Nanna Hertoft, Ingvald Holmefjord, Anne-Birthe Hove, Astrid Klenow, Leif Lage, Toni Larsen, Sigrid Lütken, Finn Nielsen, Lisbeth Nielsen, Niels Reumert, Pia Schutzmann, Kurt Tegtmeier, Helle Thorborg, Inge Lise Westman og Poul Winther.
Gæster: Helle Frøsig, Siri Kollandsrud, Mie Mørkeberg og Svend-Allan Sørensen.

Koloristerne har fået et nyt medlem, Jørgen Teik Hansen, som tidligere har udstillet som gæst og som også kendes fra den legendariske gruppe Violet Sol i 1980'erne. Hans ekspressive formsprog og koloristiske talent, farvens styrke og liv - hans kollega Niels Reumert taler endda om farvens narkotiske virkning - vil uden tvivl supplere gruppens øvrige kolorister med kraft og dynamik.

De fire gæster repræsenterer en bred vifte af kunstneriske udtryk. Helle Frøsig video og installation indeholder hverdags genstande - kopper og kander - som hovedelementer. Mens kunstneren tidligere arbejdede med minimalistiske skulpturer renset fra referencer til virkeligheden, fokuserer hun i dag på fortællingen - hver genstand vækker associationer, erindringer og forbindes med bestemte ritualer.

Den unge maler Mie Mørkerberg udstiller to store tegninger, som skildrer en drømmeagtig verden, hvori den historiske tidsperspektiv og den geografiske placering ophæves. Ubesværet går man fra sted til sted. Bydele og landskaber glider ind i hinanden. Genstande uden sammenhæng kobles sammen uden at man undrer sig over det. Mie Mørkeberg tilhører en generation af kunstnere, som dyrker det eventyrlige og det surreelle i et kunstigt univers inspireret af bl.a. computerspil, tegneserier og tegnefilm.

Den norske kunstner Siri Kollandsruds sprudlende og farvekraftige malerier er som små selvstændige universer, som udvikler deres eget liv. De fleste værker er abstrakt-ekspressive og i enkelte af dem dukker genkendelige motiver op, oftest i form af stiliserede, naivistiske og eventyragtige skikkelser.

Svend-Allan Sørensen arbejder hovedsagelig med ord, som snittes i linoleumsplade eller som sammensættes i collager, men også med videoer og readymades. De valgte ord, som resulterer i en målrettet søgning enten på nettet eller i opslagsværker, bliver bragt i nye sammenhænge og får hermed nye betydninger. Henvisning til fugle, samt fugle og andre dyr som motiver, optræder ofte i Svend-Allan Sørensens readymades og linoleumssnit - i det sidste i form af stiliserede og dekorative skikkelser.

 

mie mørkebjerg     siri kollandsrud    

 Mie Mørkebjerg                                     Siri Kollandsrud                               

 

toni larsen   niels reumert

Toni Larsen                                        Niels Reumert

 

Fernisering lørdag den 12. januar fra kl.13 til 17 og søndag den 13. januar kl. 10 - 17

Gratis omvisninger lørdag og søndag kl. 15 undtagen d. 12, 13 og 20 januar

Lodtrækning for Koloristernes passive medlemmer søndag den 20. januar kl. 15.30
 

For yderligere information se www.koloristerne.dk  

 

 

EXHIBITION PHOTOS

rasmusgraff300x300.jpg
 
Banner
 
Banner