ALD CARMARKET KØBENHAVN - EN UDSTILLING AF JENS HAANING

/ 9. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2010 

ald-carmarket-j   - Hvis ikke Den Frie Udstillingsbygning lå på hjørnet af Oslo Plads, ville det være et oplagt sted at placere en bilforhandler!
Den Frie Udstillingsbygning åbner dørene for en markant solopræsentation af den danske billedkunstner Jens Haaning, der har produceret et nyt stedsspecifikt værk til Den Frie Udstillingsbygning og til arealet omkring bygningen.

I udstillingsperiodens fem uger omdanner Jens Haaning Den Frie Udstillingsbygning til en funktionsdygtig bilforhandler. I den forbindelse er Jens Haaning indgået i et unikt samarbejde med ALD Carmarket, der overtager Den Frie Udstillingsbygning og bruger rummene til udstilling og salg af et stort udvalg af nyere brugte biler. Et kyndigt personale vil desuden stille deres ekspertise til rådighed for de besøgende.

Jens Haaning har i tidligere værker gentænkt kunstinstitutionens rolle og funktion og dermed været med til at redefinere brugen af forskellige udstillingsrum. Op gennem 1990'erne har Jens Haaning blandt andet omdannet udstillingsrum til flagproduktion, købmandsforretning og rejsebureau. Også i denne udstilling bringer han to meget forskellige verdener sammen i ét værk, og peger derved på den betydningsforskydning der opstår når noget flyttes fra en kontekst til en anden. Ud over at fungere som ramme, hvor den besøgende kan reflektere over kulturelle og økonomiske aspekter ved fænomenet 'salg af nyere brugte biler', er udstillingen også en kommentar til den lokale kunsthalssituation i København og Den Frie Udstillingsbygning som tidligere lukningstruet institution.

ald_logo_cmyk-web   kbenhavns_kommune_kff
   statens_kunstraad_logo-web
pressebillede-ald-carmarket-kbenhavn-3
pressebillede-ald-carmarket-kbenhavn-udendrs-5

 

ald-carmarket-kbenhavn---jens-haaning   pressebillede-ald-carmarket-kbenhavn-6   pressebillede-ald-carmarket-kbenhavn-udendrs-1

 

 

UDSTILLINGSBILLEDER

web. s. 99. jrgen carlo larsen og karin lorentzen. parterre- sous terre.jpg
 
 
Den Frie Udstillingsbygning