Kunstnernes Efterårsudstilling 2008

Fernisering i Den Frie Udstillingsbygning på Oslo Plads lørdag d. 25. oktober 2008, kl. 11 - 17. Udstillingen er åben daglig kl. 10 - 17 og slutter søndag d. 9. november 2008.

Medvirkende: Susanne Bøse Andersen, Søren Andersen, Artem, Anders Bendixen, Mette Boel, Thomas Brinkbæk, Mogens Elgaard, Hans B. Guldager Enevoldsen, Anders Christian Eriksen, Mikael Eriksen, Jacob Hoff, Mikael Jackson & Kristine Tillge Lund, Ana Pavlovic Jensen, Anne Langgaard, Lene Langhoff, Mette Larsen, Sigrid Skov Larsen, Sanne Lautrup, Aliaksandr Marchuk, Hanne Biben Mortensen, Lars Pedersen, Charlotte Neel Ritto, Vanja Mia Schwartz, Biba A. Smidth-Fibiger, Faranak Sohi, Nicholas Sparre-Ulrich, Maya Stefania, Alexander Thieme, Gerda Vorm, Kathleen Wade & Lisbeth Grandjean.

Efter tre intense censureringsdage i Nørrebrohallen er årets udgave af Kunstnernes Efterårsudstilling nu på plads. Censurkomiteen er i år skåret ned fra syv til fem censorer, og det kan mærkes på udstillingen, der er præget af mere dialog og et skarpere fokus end vanligt. Blot 48 ud af knap 3000 værker, eller 1,6%, har fundet vej til Den Frie Udstillingsbygning ved Østerport Station.

Censurkomiteen består i år af Birgitta Lund, Søren Dahlgaard, Anja Franke, Christian Finne og Thorgej Steen Hansen. De fem kunstnere ankom tidlig morgen onsdag d. 15. oktober til Nørrebrohallens Multihal, og fandt sig hurtigt godt til rette i den til lejligheden opstillede dagligstue af antikvarmøbler, kakkelbord og rokokotæpper. Det stod snart klart, at kombinationen af netop disse fem censorer var ren alkymi. En enighed som sjældent opnås i sådanne komiteer, har således ført til, at publikum i år vitterlig kun får toppen af toppen at se på Den Frie. Knap 600 kunstnere indsendte deres værker, blot 30 fik et ja-tak brev.

Som noget nyt blev der uddelt 50 gule prikker til nogle af de afviste kunstnere. Den gule prik markerer en anerkendelse fra en eller flere af de fem censorer, og er samtidig en direkte opfordring til at fortsætte med det kunstneriske projekt der arbejdes på.

Kunstnernes Efterårsudstilling har som årligt tilbagevendende begivenhed til formål at opfange, udvælge og udstille den bedste kunst fra vækstlaget af spirende kunstnere, således at den danske kunstscene også fremover vil være på forkant med internationale strømninger. Det pudsige ved kunstens vækstlag er, at man aldrig helt ved hvor det befinder sig. Det er grunden til, at man på KE år efter år oplever hvorledes debutanter og professionelle, unge og gamle, konceptualister og traditionalister udstiller side om side. Kimen til den gode kunst er at finde alle vegne, og ikke sjældent er det netop i den uundseelige detalje hos debutanten at den fødes.

 

UDSTILLINGSBILLEDER

web. mg_2911.jpg
 
 
Den Frie Udstillingsbygning