PARTY AND LOST
/ 29. maj – 27. juni 2010 

Udstillingen Party and Lost udtrykker fire billedkunstgrupper og ni individers tågede, men håbefulde idealer.
partyandlostpresse   Hesselholdt & Mejlvang, Randi & Katrine, Bank & Rau og Ingen Frygt har ønsket at hæve og opløse egoet i ekstatisk samhørighed. At arbejde sammen som én, som ingen, og som sig selv. Tilsammen har de skabt en udstilling til Den Frie Udstillingsbygning, der handler om at være en enkelt bakterie i den kosmiske mavesæk - om at være opdraget til at tro på fællesskabet, men ikke været uddannet til hvordan.

Kan relationen mellem kunstner-ego og kollektiv stræben fungere som model for enhver gruppes udfordringer? Er det kollektivt udførte kunstværk tættere på livet? Eller afføder det enkelte gruppemedlems afkald på selvet blot et kollektivt og selvtilstrækkeligt socialt ego?
Er enhver kunstgruppe bevidst eller ubevidst sit eget kunstværk – et laboratorium for sociale relationer?
Sådan beskriver gruppen selv projektet: ”I Party and Lost er dagsordener og opfattelser forsøgt sammenlagt til noget næsten fysisk, og derefter transformeret til en egentlig kunstproduktion. I en række store installationer og monumenter giver vi skikkelse
til vores hjælpeløse drømme og insisterende mareridt om fællesskabet. Resultatet er noget mere komplekst, men samtidig også mindre kompliceret, befriet for gruppemedlemmernes private idiosynkrasier. Det er foruroligende og lindrende, det ser smart ud, og det bløder
”.

Party and Lost er den sidste af tre udstillinger med fokus på kollektivitet, kunstnerroller og fællesskabstanken, som Den Frie Udstillingsbygning viser i foråret 2010. Udfra et historisk og nutidigt perspektiv ønsker Den Frie Udstillingsbygning at bidrage til diskussionen om kollektivitetens relevans i det 21. århundrede og samtidig værne om og gentænke, hvad et kunstnerfællesskab er, og hvad det kan.
    
kunstvrksteder    statens_kunstraad_logo-web   oticon
party_and_lost-4  
party_and_lost-3  


party_and_lost-21   party_and_lost-6-detalje3   party_and_lost-1
 

UDSTILLINGSBILLEDER

torben ribe 300x300.jpg
 
Den Frie Udstillingsbygning
 
Den Frie Udstillingsbygning