|
BESTYRELSE Den Frie Udstillingsbygnings bestyrelse består af en formand og fire medlemmer, som sidder i en 4-årig periode: Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling udpeger formanden samt to medlemmer blandt alle herboende kunstnere, og Kulturministeriet udpeger de øvrige to medlemmer. Bestyrelsen har ansvaret for Den Frie Udstillingsbygning, og her findes kunstfaglige, bygningskyndige og økonomiske kompetencer.
MEDLEMMER • Poul Flemming Hansen (Formand) • Jesper Christiansen • Sophia Kalkau • Søren Vadstrup • Bodil Nyboe Andersen
FAGUDVALG Fagudvalget består af fire kunstnere samt Den Frie Udstillingsbygnings ledelse og har til opgave at sikre, at Den Frie Udstillingsbygnings profil afspejles i årets udstillingsprogram. Programmet har fokus på kollektive udstillinger og præsentation af betydningsfulde kunstnerskaber. Endvidere prioriterer fagudvalget udstillinger, der forholder sig til, udfordrer eller tager udgangspunkt i bygningens specifikke arkitektur. Fagudvalget planlægger ca. halvandet år frem i tiden og ønsker at sammensætte et så mangfoldigt og aktuelt program som muligt. Der kan to gange om året ansøges om en udstillingsperiode. Der skal derfor påregnes, at en evt. udstillingsperiode ligger 1 ½ år efter ansøgningstidspunktet, og der kan forventes svar ca. 3 måneder efter en ansøgningsdeadline.
Den Frie udstillingsbygning viser 8 udstillinger om året, hvoraf 4 udstillinger er åbne for ansøgninger. 3 af udstillingerne sammensættes af Fagudvalget for at skærpe huset særlige profil som en eksperimenterende platform og kunstnernes hus. Fagudvalget præsenterer hvert år en undersøgelse af et fællesskab inden for et krydsfelt, hvor den kunstneriske praksis udforsker grænsedragningen mellem kunst og et beslægtet fagområde. Hvert år præsenteres Sommerudstillingen, hvor Fagudvalget inviterer 2-3 etablerede kunstnere til at kuratere. Derudover udpeger fagudvalget en kunstner - eksempelvis en yngre kunstner eller en kunstner, der har haft en markant betydning i kunsthistorien - til at opsætte en soloudstilling. Derudover har Fagudvalget indgået et samarbejde med Kunstnernes Efterårsudstilling for en 3 årig periode for at udvikle den næsten 100 år gamle tradition og manifestere, at Den Frie Udstillingsbygning også i fremtiden er et af de første steder, de kommende kunstnere udstiller for første gang. Den Frie Udstillingsbygnings fagudvalg består af fire medlemmer udpeget for en 4-årig periode: To medlemmer udpeges af Den Frie Udstillings bestyrelse blandt alle herboende kunstnere, og to medlemmer udpeges af Akademirådet.
MEDLEMMER • Yvette Brackman • Jørgen Carlo Larsen • Lars Bent Petersen • Ruth Campau
ADVISORY BOARD Den Frie Udstillingsbygning har nedsat et Advisory Board til at sparre med i forbindelse med udbygningen af Den Frie Udstillingsbygning.
MEDLEMMER • Claus Andersen - Gallerist • Jacob Holm - dir. for Fritz Hansen • Annette Sadolin - Jurist prof. bestyrelsesmedlem
STYREGRUPPE A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilliget en betydelig donation til fremtidsikring af Den Frie Udstillingsbygning. I perioden 2012-2014 tilbageføres J. F. Willumsens bygningsværk til sin originale udformning og skal samtidig undergå en udvidelse. I forbindelse med byggesagen, er nedsat en styregruppe, der fungerer som beslutningsorgan.
MEDLEMMER: • Jesper Christiansen • Jon Pape • Nanna Bruun • Bjørn Nørgaard • Søren Vadstrup • Flemming Andersen
|